Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
65 Kr
Lokalitet
Børne- og Kulturhuset
Taastrupgaardsvej 75
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For børn
Børn

VI ❤ BARSEL: Sanserytmik (9-12 mdr.)

06.12.23
Til Sanserytmik udvikler vi motorikken og sanserne og styrker musikaliteten og kropsbevidstheden gennem sang, dans, tumlastik og barnets motoriske eksperimenteren.

Hvordan sansestimulerer du dit barn?

Hvilke lege udvikler dit barns motorik?

Jane Mølleskov Mikkelsen er uddannet Pædagog, rytmikpædagog og motorikvejleder fra UCL University College og underviser bl.a. på APA og LOF-familieskolen, holder oplæg for pædagoger I daginstitutioner og tilbyder sanserytmik for mødregrupper.

 

Hvad er sanserytmik?

Til sanserytmik får barnet mulighed for at forene forskellige sanseindtryk til en samlet helhed ved mange gentagelser og stimulering. Barnet bliver stimuleret og støttet i sin udvikling både sansemotorisk, sprogligt, socialt og emotionelt gennem rytmiske lege og øvelser.

Vi bruger bl.a. rasleæg, tørklæder, sanseposer, balloner, bolde, fjer etc. til at give barnet forskellige sanseindtryk og alle aktiviteter er er baseret med fokus på de tre primære sanser.

Bevægelse og sansning hænger sammen. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres så nye bevægelser sættes i gang.

Hvad er sanser:

Vi har 7 sanser: syns-, smags-, høre-, lugte-, føle-, muskel-led -og labyrintsansen.

Syns-, smags-, høre- og lugtesanserne er de 4 sekundære sanser og fortæller os om vores omverden.

 

Føle-, muskel-led- og labyrintsansen er de tre primære sanser (også kaldet de indre sanser) og fortæller os om hvor vi er i forhold til omverdenen.

 

God følesans giver kropsbevidsthed, god socialkontakt med andre, mod til at udforske verden, nysgerrighed/godt aktivitetsniveau, god beskyttelse og klar identitet.

 

God muskel-led sans giver (sammen med føle- og labyrintsansen): Kendskab til egen kropsdele, identitet, personlighedsudvikling, fornemmelse for at spænde og afspænde sine muskler, erfaringer med kroppens bevægemuligheder i rum/retning, bevægelsessikkerhed og gode legeegenskaber.

God labyrintsans giver: god balance, kørestærk, højdestærk, søstærk, god orienteringsevne og gode lege evner.