Sværdet i Stenen

Om dette arrangement

Tid
10:30 - 12:10
Pris
90-105
Lokalitet
Taastrup Teater & Musikhus
Kjelds Abells Plads
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For børn
Køb billet(ter)
Børn

Sværdet i Stenen med musik af Sigurd Barrett (Fra 5 år)

15.10.20
Damen i Søen stiger op af vandet og planter det berømte sværd, Excalibur, i stenen, med ordene: ”Den der trækker sværdet af stenen skal blive landets nye konge.” Den ene ridder efter den anden må opgive at erobre sværdet, men en dag dukker den forældreløse dreng, Arthur, op.

Louise Schouw Teater fortæller den vidunderlige historie om Arthur, fra han som spæd bliver bortført af troldmanden Merlin, til han som 16-årig trækker sværdet op af stenen og bliver landets konge.

Forestillingen er krydret med spænding, magi, flotte kostumer, en god portion humor og sange med helt ny musik af Sigurd Barret.

I Sværdet i Stenen møder vi blandt andre:
Damen i Søen, gudinden, der er dødtræt af menneskene og deres krige,
Den kloge, men forvirrede troldmand Merlin, som kun bruger sin magi, når det er højst nødvendigt,
Den vilde prinsesse Guinevere, som mener at piger selvfølgelig skal have lov til det samme som drenge, den hævngerrige troldkvinde Morgan le Fay, der føler sig møguretfærdigt behandlet,
-og Arthurs selvfede fosterbror Kaj, der tror at man kommer frem i verden ved at mobbe andre.

Alle børn kan være med og både grine og gyse, når prinsesse Guinevere forklæder sig som dreng og sammen med Arthur må kæmpe mod den nedladende fosterbror, den lede troldkvinde og en lænket drage. Forestillingen trækker tråde til verden i dag, hvor folk stadig har travlt med at bekrige hinanden i stedet for at gøre hvad den kloge Merlin lærer Arthur: brug pennen i stedet for sværdet, beskyt de svage og lær at holde af dine fjender, for måske er de okay inderst inde?

 

Instruktør: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Koreograf: Rebekka Lund
Dramatiker: Gunvor Reynberg
Musik: Sigurd Barrett
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Asbjørn Agger, Marianne Bøgelund, Morten Bo Koch.

 

For børn og barnlige sjæle fra 5-100 år.

 

OBS: Billetter kan kun købes online eller via Taastrup Teater & Musikhus' billetkontor (Onsdag: kl. 10.00-15.00, torsdag: kl. 10.00-16.00) - Tlf. 43 35 27 70

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Torsdag  d. 15. okt. 2020 kl. 10.30 (Dørene til foyer og salen åbner kl. 9.30)

Varighed: 1 time og 40 min inkl. pause.

Billetpris (Billetsalget stopper 15 min. før showstart):
Normalpris: 200 (inkl. gebyr)
Børn og unge u/25 år: 90
Familierabat: 105 kr. (inkl. gebyr)
Seniorrabat 60+: 105 kr. (inkl. gebyr)

Pladser: Nummererede Siddepladser

Materialer