Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
0 Kr
Børn

Skrallebang koncert og indvielse af Lille Virgils hus

27.09.17
Lille Virgil og hans hus er flyttet ind i biblioteket. Vi holder rejsegilde og fejrer huset og fødselsdagen med en ordentlig SKRALLEBANG LEGER MED BØRNEBØGER KONCERT.

Teater for 0. - 2. klasse.

2017 er et helt specielt år - blandt andet fordi en stak RIGTIG gode børnebøger kan fejre deres 50 års fødselsdag: Ole Lund Kirkegaards "Lille Virgil", Benny Andersens "Snøvsen", Cecil Bødkers "Silas og den sorte hoppe", Flemming Quist Møllers "Cykelmyggen Egon" og Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens "Halfdans ABC".

Kom og hør sange om Cykelmyggen Egon og Lille Virgil, hør en rap om Ivan Olsens slatne arme, vær med til at lave lydeffekter til en sang om Guldlok og meget mere.

Arrangementet er en del af Skoleteaterpakken i Høje-Taastrup Kommune og er derfor forbeholdt skoleklasser.

Undervisningsmateriale: Hver klasse kan hente et gratis eksemplar af ’Lille Virgil’ på biblioteket, som I kan bruge til oplæsning i god tid inden koncerten.