Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
50 Kr
Lokalitet
Medborgerhusets Café
Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For børn
Køb billet(ter)
Børn

Cafékoncert: Rumpistol - Tilbage til fremtiden (4-12 år)

04.02.23
Tag dine børn med på en tidsrejse igennem 100 års elektronisk musik, når den elektroniske musiker og komponist Rumpistol inviterer til klanglig historietime og musikalsk legestue.

I et sjovt og engagerende show får Rumpistol skabt en forståelse af fortidens og nutidens teknologiske landvindinger, samt givet børnene en mulighed for selv at spille med.

Rumpistol introducerer et publikums-involverende musikforedrag bestående af alt lige fra George Antheil’s Ballet Mécanique (1924) over Raymond Scott’s reklamemusik fra 60’erne, synthesizermusik med Kraftwerk og Jean-Michel Jarre i 70’erne og videre frem til i dag.

Gennem den musikalske tidsrejse bliver børnene introduceret til elektronisk musik som kredser om temaer som teknologi, rumfart, synthesizere, robotter og meget andet.

I et publikums-deltagende format bliver man bl.a. introduceret til synthesizeren, thereminen, kassettebåndet og vinylpladen, som alt sammen har været med til at udvikle og udbrede den elektroniske musik.

“Rumpistol: Tilbage til Fremtiden” har to gange været nomineret til en Danish Music Award i kategorien Årets Børnejazznavn (2014 og 2017) og har bl.a. besøgt Hotel Cecil, Copenhagen Jazz Festival, Strøm Festival, Film i Skoven (Århus), Posten & Odeon (Odense) samt optrådt under Vinterjazz på venues og biblioteker rundt omkring i landet.